Der fejres Jul med Bøsseskud af ranke Pallikarer,
paa Knaldet fra Kissàvas Tind Olympens Fjeldvæg svarer.
Med Bøn og Sang og Juleskud er Fest hos kjække Klephter,
derefter de med Diskoskast og Boldspil prøve Kræfter.
Den alleryngste Ungersvend med øvet Haand og Øje
opløfter Armen højt til Slag — da brast hans Guldmorstrøje,
frem sprang af Lin et Jomfrubryst, som Liljens Blomst udspringer,
saa Sol og snehvid Straaleglands til Jord hver Klephte tvinger.
»O, ve! Farvel, min Brødreflok, hav Tak, at I var blinde,
blandt Helte stred jeg med som Helt, enddog jeg kun blev Kvinde;
hav Tak, lev vel! —«
Hun lagde ned Pistolen og Handscharen,
et Smil hun kasted’ som en Blomst til hver og en i Skaren,
hver Ven en Taare skjænked’ hun saa blank, som Stjernen blinker,
og svang sig mellem Sten og Krat ned ad Kissàvas Brinker.
Saa gik hun i et Kloster ind og blev en stille Nonne;
for hvert et Ord i Nonnens Bøn forgaaer en Tyrk i Vaande.
Nygræsk.