Kom, Osman, kom og vær ikke gnaven,
fordi jeg klapper Lulu paa Maven.
Kan Du være misundelig paa en Kat,
din store Hund? Se Mopsen Tagfat,
den leger hele Dagen med Katten
og sover i Kurven hos den om Natten.
Vær glad som de, spring om og gjør Styr,
Du er ogsaa Vorherres uskyldige Dyr!
Du, Osman, regner mig for din Lige
og holder af mig som tro Kammerat.
Godt for Dig, Du ikke er Kokkepige
i det kongelig danske Konsulat,
hvor Herren, som er vranten og kræsen,
vripper ad mig for Mayonnaisen,
og Tjeneren skjælder mig ud for mit Kjøns
den dummeste Høne blandt Gaardens Høns.