IV. Skumring(Til Fyrstinde Manja Urùsova.)En sammenfoldet Blomst, en bly, tilhyllet Gaade,en halvlys Helligdom, en Løndør, ladt paa Klem,et Pust:, Glem alt for mig og elsk, lad Hjertet raade, og glem, nu kommer Natten, glem!Et Syn fra fordums Tid, en uddød Stil og Mode,et hvisket Eventyr, et aandeagtigt Smil,et Blik: Glem alt for mig og elsk, fald tavs til Fode, og hvil, nu kommer Natten, hvil!En Dæmringsalf, en Fe fra Sagnets gyldne Sale,en Barndomskjærlighed, uskyldig, ung og øm,et Kys: Glem alt for mig og elsk, men synk i Dvale, og drøm, nu kommer Natten, drøm!