Mellem de mørke Stammer
der farer Vejen vild.
Jomfru i røde Flammer,
hvem har Dig tændt din Ild? —
Spørg ikke fremmed Kvinde
sent i den sorte Nat;
flygt, om Du Vej kan finde
ud af det Elverkrat. —
Aldrig saa skal jeg flygte
naar jeg tilsidst Dig fandt;
Du er den Viv, jeg søgte
og gav min Sjæl i Pant. —
Har Du mig søgt og funden,
har Du din Sjæl sat til,
bliv saa hos mig i Lunden,
længer end snart Du vil!