Under Solen højt deroppe skinner Vandet blankt,
under Vandet dybt dernede voxer Græsset langt.
Sagte krummer sig i Strømmen Græssets lange Baand,
grønne Fingre paa den lumske Vandmøs vaade Haand.
Krum kun ej de grønne Fingre for mit Liv at faa,
før jeg veed, om her paa Jorden mer jeg leve maa,
før jeg veed, om her paa Jorden En mig elske vil,
eller dybt i Dynd og Søgræs Dig jeg hører til.