Der sad en Brud og skjar sin Brudgom Klæder
Og syede Kappen ud med fine Sømme;
Den første Søm var Solens blanke Skive,
Den anden Søm var Himlens runde Maane.
Den tredie Søm var Skovens vilde Fugle.
— Nu rid kun langt herfra til fjerne Lande!
Naar Vintren kommer did, hvorhen Du rider,
Skal Solen skinne, saa Du ikke fryser.
Og falder Natten ud paa dine Veje,
Skal Maanen lyse Mørket bort omkring Dig.
Og kommer Sorgen ind i dine Tanker,
Vil Skovens Fugle synge Glæden til Dig!
Og nu skal mine Øjne ikke græde,
Men heller paa Dig se for lange Tider,
Saa det kan være nok, indtil Du kommer.
Efter det Russiske.