Det er den blide Sommer,
Og Solen skinner klar,
Og taler den ene Sangfugl,
Den faaer vel hundrede Svar.
Og hver en Svend og Pige
De dandse nu Haand i Haand;
Men jeg er en ussel Fange,
Der ligger i haarde Baand.
Selv seer jeg aldrig Dagen,
Naar Solen skinner paa Sky;
Der sad en I risk derude,
Den sang i Morgengry.
Den sang de glade Sange,
Den bar saa mangt et Bud.
Nu har min Fjende skudt den,
— Men derfor straffer ham Gud!
Efter en gammel spansk Romance.