Højt paa Bjerget staa de hvide Birke,
Allerhøjest staaer den hvide Kirke.
Ud af Kirken gaaer der Piger mange,
Som Guds Engle ud af Himlen gange.
Og for alle fremmerst gaaer der trende
Havde aldrig dem jeg lært at kjende!
Og den ene er som Sølv det hvide,
Hun gjør alle mine Tanker blide.
Og den anden er som Guld det røde,
Og hun lægger mig mit Hjerte øde.
Men den tredje kan som Solen skinne,
Hende er der Ingen, der tør vinde.
— Jeg tør vinde den, jeg vinde vilde!
Maa jeg end mit unge Liv forspilde.
Efter det Czechiske.