»Skin Du frem, skin atter frem,
Klare Stjerne, Du min Stjerne klar!
Kom herud, kom til mig ud,
Du min Skat, Du største Skat, jeg har!«
»»Gjerne skinned Stjernen frem,
Men de sorte Skyer gaa forbi;
Gjerne kom jeg til Dig ud,
Men min Moder lukker Døren i.
Nu er Skyen trukket bort,
Og den klare Stjerne skinner ned;
Nu er Døren lukket op
For min allerstørste Kjærlighed!««
»Allerstørste Kjærlighed!
Der er ingen Fremmed ved din Dør;
Der er kun en ung Kosak,
Som Du mangen Gang har ventet før!«
Efter det Lillerussiske.