Thor Lange (1851–1915)

Syng i Luften blaa, lille Lærke graa,

Snart er Græsset grønt, Du kan sidde paa!

I det mørke Hus gaaer den fangne Mand;

Han har Ingenting, han kan skrive med,

Med sin bittre Graad skriver Brev han hjem:

»Du min Fader kjær, kjære Moder Du,

Løs mig ud igjen af det mørke Hus!«

Og hans Brev kom hjem til dem beggeto,

Og hans Moder selv lukked Brevet op,

Og hans Fader selv skrev ham Svar derpaa:

»»Du er ingen Søn, men en Røver kun.

Sid dit hele Liv i det mørke Hus!«« —

Syng i Luften blaa, lille Lærke graa,

Snart er Græsset grønt, Du kan sidde paa!

I det mørke Hus gaaer den fangne Mand;

Han har Ingenting, han kan skrive med,

Med sin bittre Graad skriver Brev han hjem:

»Du min Ungdomsbrud, Du min Kjærlighed,

Løs mig ud igjen af det mørke Hus!«

Og hans Ungdomsbrud raaber højt derved:

»»Læg mit Guld i Skrin, mine Søstre smaa,

Til hans Dommer hen vil jeg hastigt gaa,

Og med snilde Ord og for meget Guld

Faa min Ven løst ud af det mørke Hus!««

Syng i Luften blaa, lille Lærke graa,

Snart er Græsset grønt, Du kan sidde paa!