Det er ingen Blomst, der falder
Ned til Jord fra Æbletræet,
Det er kun min Ven, der springer
Ned til Jorden fra mit Vindu.
Og han springer ned til Jorden,
At min Fader ej skal skjænde,
Og min Moder ikke slaa mig
Med sit nye Silkebælte.
I den mørke Nat han løber,
Og han løber gjennem Haven,
Gjennem Haven ned til Floden,
Floden med de høje Bølger.
Ude paa de høje Bølger
Kun en lille Baad der sejler,
I den lille Baad ved Roret
Staaer min bedste Ven og styrer.
Ak, Du kjære Gud i Himlen!
Tænd et Voxlys oppe hos Dig,
At min Ven kan finde Vejen
Hjem i Mørket over Floden!
Efter det Russiske.