Du Zions Konge, Herre, vort Haab,
de Hellige kun din Hellighed se,
men vist vi veed, Du hører vort Raab;
og hvad Du os vil, din Villie ske!
I største Sorg, i Frygt og Fare
Du vil din Almagt aabenbare.
Guds hvide Lam, forbarmende Christ,
kom Du os i Hu, for Du er os god!
Paa Jord Du selv vor Skjæbne har frist,
Se her er ikke godt at være,
derfor: tag hjem os, Frelser kjære!
Der Dag og Nat Du taler os til,
at den, der har grædt, skal nu gjøres glad;
og Hver kan se, hvem gjerne han vil,
og Ingen er mer, som skiller os ad.
Giv alle Christne did at komme
til Dig og lyse Helgen fromme!