Hvor skal jeg Pige løbe bort fra Sorgen?
Jeg løber fra den ud i Skovens Tykning,
men Sorgen løber efter med en Øxe
og raaber: Alle Træer vil jeg fælde
og rydde Skoven, til jeg finder Pigeni
Jeg løber ud, hvor Græsset voxer højest,
men Sorgen løber efter med en Hølee
og raaber: Hele Marken vil jeg meje,
og slaa hvert Græsstraa, til jeg finder Pigen!
Jeg løber bort og springer ud i Havet,
men Sorgen springer efter som en Dykand
og raaber: Alle Bølger vil jeg drikke
og tømme Havet, til jeg finder Pigen! —
Jeg løber bort og kommer ned i Jorden,
og Sorgen staar og kaster Muldet sammen,
og gaar omkring og roser sig og siger:
Nu har jeg faaet Pigen lagt i Jorden!