Et Skjær blandt øde Vover
i Nattemulm og Bølgeskum
og stjernesmykt derover
det vide Himmelrum.
I Lys fra Stjernelofte
paa Klippens Bryn en Jomfru staar,
om Skuldre, Bryst og Hofte
slaar ud det gyldne Haar.
Men krystet hendes Arme
og fast om Midien grebet fat
har elskovsvildt den varme,
beruste Sommernat.
Og intet øje rækker
den Dyst i Taage lind og lun,
som Bølgeskummet dækker
med hvide Svanedun.