Piletræet bøjer sig
og hælder over Dige.
Ak, Du kjære Gud i Himlen,
ynk mig unge Pige!
Ene gaar jeg unge Pige
ned til Mølledammen,
alle Fiske ser jeg svømme
to og to tilsammen.
Men hos mig er to og to
kun mine Fødder snare,
dertil mine Hænder smaa
og mine øjne klare.
— Ak, I mine klare øjne,
luk Jer og bliv blinde.
Ham, I gjerne vilde se,
kan intetsteds I finde.