Du gamle, rare Bedstemoer,
Hvor det var dejligt, at Du troer,
At nok Du ud tør kjøre!
Og Juletræet er saa stort,
— Jeg saae det staae i vores Port! —
Nu skal Du bare høre!
Med Risengrød begynde vi, —
Husk paa, der er en Mandel i! —
Og saa skal Gaas vi have.
I Gaasens Ryg et Flag skal staae,
Og den har smaa Manchetter paa
Og Grankrands om sin Mave.
Naar Faer skjær Hul paa Gaasen saa,
Han løfter mig, jeg kige maa
Til Svedskerne derinde.
Vi trækker „Gaasekrog” for Spøg,
Og tænk! en stor Klat Syltetøi
Jeg faaer, hvis jeg kan vinde.
Saa faar vi Punsch i vores Glas,
Og Moer, hun henter Juleknas
Fra Træet til at spise.
Og Gaasens Skaal vi drikke vil,
Og Faer, han synger nok dertil
En morsom Julevise.
Og naar til sidst vi klinket har,
Sin Søndagspibe henter Fa’er,
Og Hanne, hun maa stoppe.
Med Julelys hun tænder den;
Saa leger Fa’er med os igjen,
Og vi bli’er længe oppe.
Farvel! For nu vil Karen gaae;
Men jeg Dig ikke sige maa,
Hvad vi skal hen og hente. —
Og kom nu rigtig tidligt! hva’?
Du kan jo kjøre hjemmefra,
Før Lygterne er tændte!