Jeg glæder mig i denne Tid!
Nu falder Julesneen hvid,
Og saa maa Julen komme.
Min Faer hver Dag i Byen gaaer,
Og naar han kommer hjem, jeg staaer
Og ser hans store Lomme.
Og paa hans Bord forleden Dag
Jeg saa et yndigt lille Flag;
Og det jeg ikke glemmer!
Papir han klipper med en Sax;
Men naar jeg kommer ind, han strax
Sin Stads i Skuffen gjemmer.
Og Moer har Peberkager bagt;
Jeg veed det, jeg har selv dem smagt,
Da de var ganske varme.
Sit Sølvskab Moer nu aabnet har,
Og Stadsestagen frem hun ta’er,
Den med de mange Arme.
Og Moer hun har saa mange Bud,
Hvert Øieblik skal Anders ud,
Og Moer og Anders hvisker.
Men jeg kan dog høre! — tys!
Imorges var det Julelys
Og røde Baand og Svedsker.
Og Søster Hanne syer og syer;
Hun siger, Julen er saa dyr,
Hver Gang hun Grisen ryster.
Til Faer hun har en Pibesnor
Af Perler, og til Bedstemoer
Hun hækler paa en Trøster.
Jeg vil nok ogsaa noget faae:
Jeg maa jo ind i Salen gaa,
Naar hun skal til at strikke.
Der inde er der rigt’nok koldt;
Men naar jeg spiller med min Bold,
Saa mærker jeg det ikke.
Da før jeg ud med Karen gik,
Vi var i Bagerens Butik;
Der stod den tykke Bager,
Og han skrev op, hvad Karen sa’e:
Til Juleaften skal vi ha’e
To store Julekager.
Gid det var Juul! Hvor det var rart!
Men nu maa den da komme snart,
Det varer ikke længe!
Thi fra min Stol ved Vindvet her
Paa Køkkenmuren jeg jo seer
Alt Julegaasen hænge! —