Der er en Ting, de Fleste ringeagter,
Endskiøndt den tidt har ziret Keiserhaand,
Uliig sin Frænde, Sværdet, den ei tragter
At overskiære Livets Baand.
Den saarer, dog den aldrig Blod udgyder,
Berøver ingen, men giør ofte riig.
Naar Jorden ikkun villig den adlyder,
Den skiøn og frugtbar hæver sig.
Fra den de allerstørste Riger stammer,
Ved den de allerældste blomstrede.
Til Kiv og Tvedragt aldrig den opflammer,
Men bringer kun Velsignelse.