En nye Viseomhvorledes Herr Hans beiledetilSkiøn Annaog fik hendes Ja.Under den velklingende Melodie:I Axels Stad der stander en Gaard.Tienstskyldigst offereretden 20de i SædemaanedAar efter Herrens Byrd 1805afKristian Pedersen,øverste Lærer for Kongens Søfolk paaAmagerland.Trykt i dette Aar.Herr Hans han grunder ved sølvblaa Strand, Han seer ei, hvor Bølgerne glide.En Hustroe ønsker den Herrens Mand, Til Trøst i Sorrig og Qvide.Han ønsker en Viv saa giev og skiøn, Men hun er heel rar at finde;Thi beder han til Neptun i Løn, Mens Voverne sagtelig rinde.“Som Præst har jeg pløiet de Bølger blaa, “Og stræbt dit Baadsfolk at lære,“Hvorlunde de frem i Tugt skal gaae, “Og holde Retviished i Ære.”“Nu stunder min Hu til roeligt Hiem, “Men Søen jeg altid skal prise.“O vældige Nyk! du hielpe mig frem! “En Brud saa giev du mig vise!”Glad stormer den Nyk af Havet op. De Sømænd saa sielden bede.Paa gyldne Trefork han læner sin Krop, Og flux er med Svar tilrede.Mit Nik dig sige, du sorte Mand, At jeg dig har hørt i Naade.Fuld vel, hvad du beder, jeg give kan, Naar du kun vil lade dig raade.Skiøn Anna sidder i Jomfrubuur, Sin Ære i Dyd hun sætter,Og er i Hiertet saa reen og puur, Som Solen er frie for Pletter.Til hende, den favre Dannemøe, Med trofast Hu du beile!Saa sandt, som jeg hersker paa Hav og Søe — Skal hendes Ja dig ei feile!Herr Hans han smiler saa hiertefro, Og Nykkens Bud han adlyder.Nu sidder han hos sin Anna i Ro Og ved hendes Barm sig fryder.Thi ønske vi ham og hans bolde Viv: Gud frie dem fra Vaade og Skade!Han give dennem et frydefuldt Liv I Aarene mange og glade!!!