Fra finest Grund et Billed’ straaler,
Selv giver det sig Glands og Lys,
Hvert Øieblik Forandring taaler,
Og er dog friskt og heelt som nys.
Den mindste Ramme det indfatter,
I trangest Rum udførtes det;
Dog alt, hvad høit og stort Du skatter,
Du kiender, føler kun ved det.
Og siig, om en Krystal Du finder —
Dens Værd har ingen Ædelsteen
Hvor stærkt den lyser, den ei brænder,
Den hele Jord indsuger den.
Selv Himmelen sig seer afbildet
I denne Tryllering, og dog
Den tidt forskiønnet og formildet
Tilbagegav, hvad den modtog.