Ved Ruden lille Preben stod
I Vinteraftnens Stille
Og stirred op mod Himlens Blaa,
Hvor alle Stjerner spille.
Nu saae han Maanens blanke Segl
Bag Skoven frem at træde
Og ved hvert lysklart Stjerneblink
Han jubled højt af Glæde.
Se Blink ved Blink paa Himlens Hvælv
Et gyldent Tæppe lagde —
Da vendte sig den lille Purk
I Stuen om og sagde:
„Ak, Mo’er, naar Vrangen er saa kjøn,
At jeg af Fryd maa hoppe,
Hvor dejlig er da Retten ej
For Englene deroppe ?”