I den hvide
Sne paa Tage
Kan vi spore
Dig, vor Gjæst!
Stille skride
Aarets Dage
Mod den store
Højtidsfest!
Kolde Dage,
Klang af Bjælder
Trindt fra samle
Til os hen
Spurv og Krage,
Hver sig melder
Som vor gamle
Vinterven.
Aarets Datter,
Yngst af Alder,
Verdens Længsel
Stilled Du!
Vil Du atter,
Naar vi kalder,
Mulmets Fængsel
Sprænge nu?
Med din skjære,
Rene Vinge
Slukke Vredens
Vilde Glød!
Budskab bære,
Som kan bringe
Kjærlighedens
Morgenrød!
Ja lad falde
Fredens Klæde
Over Kiv og
Hævntørst ned!
Bring os alle
Lysets Glæde
Til vort Liv og
Julefred!