Luk i dine straalende Øjne to
Og læn til mit Bryst Dig stille,
Saa kysser jeg blidt dine Øjenlaag
Og vugger Dig ind, Du Lille!
Drøm saa tilbage hin svundne Tid,
Da Rosen var Knop bag Dækket;
Thi jeg skal vaage, jeg veed jo bedst,
At Blomster-Alfen blev stækket!