Forlængst var Solen sunket i Vest,
Mod Midnat Timerne glede,
Den iskolde, susende Natteblæst
Strøg hen over Idsted Hede.
Forstummet var Hjejlens klagende Røst
Imellem de lynggroede Grave,
Der var saa stille, der var saa tyst,
En Fred fra de Dødes Have.
Og sælsomt for Vindens brusende Magt
Lyngtoppene gynged og skjælved,
De tindrende Stjerners Nattevagt
Skred frem under Himmelhvælvet.
Det ringed til Midnat i fjerne By,
Til Timen den højtidsfulde —
Da vaktes Heltene op paany,
Der slumrede trygt under Mulde!
Trompeterne blæste af Graven frem
Hver Stridsmand, som hviled dernede,
Højt Trommernes Hvirvel manede dem
Henover den øde Hede.
Et sælsomt Suk gjennem Luften klang,
Hver Gravhøj atter var aaben,
Og frem paa Slagmarken Heltene sprang
Med deres klirrende Vaaben.
Og Stridsraabet gjalder: Til Kamp, til Kamp!
Frem Artilleriet trænger,
Saa Sletten gungrer af Hestenes Tramp,
Da hid Generalen sprænger.
Frem rider han paa sin vrinskende Hest
Og mønstrer de sluttede Rækker,
Højt Hjælmbusken vajer i Nattens Blæst
Og Skum hans Ganger bedækker.
„Frem, frem! Kammerater!” saa lyder hans Ord,
„Mod Fjenden vi Banneret bære,
Vi drage vort Sværd for vor Fosterjord,
For Konge, Frihed og Ære!
„Vi kjæmpe for Sandhedens hellige Sag
Mod Løgnernes mylrende Hære,
Frem under Kartovernes drønende Brag
For Konge, Frihed og Ære!
„Vor djærve Broder er stedt i Nød,
Hans Frelse vort Løsen skal være!”
Og frem under Jubel Svaret brød:
„For Konge, Frihed og Ære!”
Og Lyn ved Lyn langs den hele Hær,
Skjød Bajonetternes Skare,
Fremad det gik til den vilde hærd
Under Angrebets djærve Fanfare.
Kanonerne dundrede, Krudtrøgen faldt
Som en Sky paa de natlige Hære,
Trommerne hvirvlede, Feltraabet gjaldt
„For Konge, Frihed og Ære!”
Hvert Stormløb vildere sig fornyr
Henover Skandser og Hække,
Det er, som Fjenden vakler og flyr
Og brydes i Frontens Række.
Alt høres Retraitens skingrende Kald,
At han skal til Flugt sig brede —
Da lyder det første Hanegal
Henover den lynggroede Hede.
Og lydløst synker Hæren paany
I Graven og alt er stille,
Naar Lærken stiger ved Morgengry
Mod Himlen højt med sin Trille!
Saa stormer Hæren hver Nat afsted
I Kamp til Timen er rundet,
Thi aldrig de faldne Helte faar Fred,
Før Sønderjylland er vundet!