Martin Kok (1850–1942)

        I „Vort Forsvar” Nr. 1 meddeler „en Officér” om en dansk Dragons Enekamp og Død den 28. Februar 1864. Efter alt, hvad jeg har kunnet erfare, er denne Fremstilling korrekt, og jeg har derfor væsenlig benyttet den under Udarbejdelsen af foranstaaende lille Digt.

        Niels Kjeldsen er født i Ullerup By, Give Sogn, ca. 3 Mil N. V. for Vejle. Han skildres af sine jevnaldrende Skolekammerater som en rask og modig Knøs, vel ikke helt fri for lidt Stivhed og Egenraadighed. Den 29. Juni 1863 mødte han til Tjeneste som Menig ved 6te Dragonregiments 4de Eskadron Nr. 80 og faldt i sin heltemodige Enekamp den 28. Februar 1864. Bonden, der fandt hans Lig, bragte det til Hovedkvarteret i Vejle; herfra førtes han senere til sin Fødeby og begravedes der den 6te Marts paa Give Kirkegaard.

        Sognebeboerne have siden rejst ham et Gravminde, der bestaar i en almindelig tilhugget graa Sandsten med et hvidt Marmorkors ovenpaa. Paa Gravstenen er anbragt en rund Medaillon af hvidt Marmor med Indskrift:

        Nedenunder findes et simpelt lille Vers til hans Ære. Endvidere er paa Korset udhugget en Dragonhjelm og under den en Sabel og en Karabin.

        Strax, da dette Digt var udkommet, sendte jeg Hr. Pastor Richter i Give et Exemplar, som jeg bad ham bringe Niels Kjeldsens Forældre. Den gamle Fader, Kjeld Thomsen, laa da farlig syg og fik paa Dødslejet Digtet forelæst, inden han drog sit sidste Suk. „Niels var en brav og god Dreng”, sagde han til Præsten, „vel gjorde han kun sin Pligt, men Tak skal han lige godt have i sin Grav, for nu om Stunder er der dog saa mange af de Unge, der glemmer, hvad de skylder deres Fædreland!”

        Jeg har senere bragt i Erfaring, at Niels Kjeldsens Drabsmand var en Grev Lüttichau, Feldwebel ved de røde Husarer.

        I Ugebladet „Danebrog” findes en Beretning om den Mindefest, der blev fejret Tyveaarsdagen efter Niels Kjeldsens Død: „ . . . fra Morgenstunden af var saa godt som hvert lille Hus i Landsbyen Give smykket med Danebrogsflag til hans Ære. Kl. 10 samledes en stor Skare Mænd og Kvinder paa Kirkegaarden, der var overdækket med Kranse og behængt med rød-hvide Flag, thi her havde han hvilet i 20 Aar, som agtede Fædrelandets Ære højere end sit Liv. En Salme blev afsungen og Niels Kjeldsens Barndomsven, Skolelærer Madsen, traadte frem og holdt en smuk, beaandet Tale, hvorpaa han oplæste Martin Koks Digt, der greb Forsamlingen dybt. Derefter nedlagdes Kong Christian den Niendes prægtige Palmekrans paa Graven, og efterstaaende Brev oplæstes under dyb, højtidsfuld Tavshed:

        Da det Torsdagen den 28. ds. er 20 Aar siden den danske Dragon Niels Kjeldsen af 6te Dragonregiment efter et heltemodigt Forsvar faldt i Kampen mod en overlegen fjendtlig Cavalleripatrouille, og Hs. Majestæt Kongen har erfaret, at der paa denne Dag vil blive afholdt en højtidelig Mindefest, har Allerhøjstsamme paalagt Overhofmarskallatet at fremsende den medfølgende Krans med Anmodning om, at den paa Mindedagen maatte blive lagt paa den Faldnes Grav som et Vidnesbyrd om, hvor højt Hs. Majestæt Kongen skatter og mindes den tapre Daad, hvorved Niels Kjeldsen med Hæder ofrede sit Liv for Fædrelandet.

        Da det imidlertid var meget koldt og blæste stærkt, drog man med Faner i Spidsen hen til det nærliggende store Forsamlingshus, og her opfriskedes nu Fædrelandets rige, velsignede Minder; Taler bleve holdte afvexlende med Salmer og Sange. Det var for en stor Del Heltens egne Krigskammerater, som ganske uforberedte toge Ordet, men at det, de sagde, kom fra Hjertet og gik til Hjertet, viste den dybe Bevægelse, der var over hele Skaren. Heltens Brødre takkede stærkt bevægede i deres eget og deres gamle Moders Navn for den store Hæder, som vistes den Faldnes Minde, og saaledes forløb den ene Time efter den anden, indtil Festen endte med Vedtagelsen og Afsendelsen af et Takke-Telegram til Hs. Majestæt Kongen.”