Solen dybt i Havet
Har nu søgt sit Gjem,
Og i Mulm begravet
Stiger Drømmen frem,
Sjælens inderlige,
Dybe, stærke Trang
Hæver sig med rige
Toner i en Sang:
„Kun i Drømme vinder
Sjælen Ro og Fred,
Kun i Drømme finder
Hjertet Maal og Med!
Kun i Drømme favner
Tanken Livets Lyst,
Kun i Drømme havner
Du paa Længslens Kyst!
Ak, naar Drømmen svinder,
Blegner Haabet brat,
Kun de fejre Minder
Staar i Sjælens Nat!
Snart vil Fredens Slummer
Fra dit Øje fly,
Og til Livets Kummer
Vaagner du paany!
O saa vug i Drømme
Hjertet ømt med Lyst,
Og lad Haabet strømme
Ildfuldt i dit Bryst!
Livets Toner bøje
Sig med Harmoni —
Aabnes først dit Øje,
Er hver Lyst forbi!