GUnstige og good-hiertede Læsere, lad det ey være dig underligt og urimeligt, at jeg haver sat disse Aandelige Morgen og Aften-Sange, tilliige med dend Hellige og Høyopliuste Kong Davids Poenitentze-Psalmer, under nogle Melodier, som ellers af mange Siungis med forfængelig Ord: jeg haver dermed vildet giort de velklingende og behagelige Melodier saa meget mere Himmelske, og dit sind (om dig det befalder) dis mere Andægtigt; at om du kand lade dig undertiden befalde, for en Melodies artigheds skyld, at gierne anhøre en Sang om Sodoma; du meget mere (om du est et ret Guds Barn) skulde lade dig behage, under selvsamme Melodie, at høre en Sang om Zion. Jeg veed vel, at der ikke faa skal lade sig finde, som dette mit ringe Arbeidis spæde Foster skal vilde udqviste, fordi det ikke er overklæd med de gamle og brugelige Kirke-Sangis Toner. Men herudi haver jeg ikke || vist at giøre mig nogens sær tanker til en Lou; besynderlig fordi jeg finder vore forfædre, som haver Digted og sammensat vore Kirke-Psalmer, at have brugt dend frihed, at de ikke haver bundet sig til en, to, eller flere, men friit taget allehonde Melodier, end ogsaa af Lystige og Verdslige Toner, som mere end nok er beviisligt. Vil nogen sige at materien, for Melodiens vanskeligheds skyld, ikke vel skal kunde Læris, da er det kun Ord-Nisser til at kyvse Børn med. Vi finder udi vore Psalme-Bøger de vanskeligste Melodier over de slettiste Sange, de jeg ey nu, for viitløftigheds skyld, vil indføre; tilmed mange i vor tiid, ja for kort tiid, ere i Psalmebøgerne indførte, og nu i Kirkerne brugelige, som ere af Toner flux vanskeligere end disse, hvilke dog snart ere lærte og for ordenis Sundheds skyld, med Lyst antagne. Tiden og brugen lærer alting. Skulde der og være noget udi Rimekunsten, som dend skarpsindige Læseris Lekkere Øren skulde anstøde, vil jeg, naar min feyl visis, mig baade derpaa erklære, og en andengang, saa viit mueligt, der efter rette. En rætsindig og billig dømmende Læsere, vil for||tolke det, som hans Guds Kierlighed er: Men et vringel-vuren og sær-sinded Hoved vil forklare det, som hans Sind og Sæder er. Mig er det hidindtil ene nok, at jeg veed forud dette mit ringe verk har befaldet endeel de Høy-Ædelste og Høy-lærdiste Hoveder iblant os, og besynderlig voris Ædle og Høy-ærværdige Fader og Biskop D. Johan Wandal, som mig i særdelished det til Trykken at forfærdige haver opmuntred, hvilket og skal give mig Aarsag, at ikke tage haanden fra Ploven, men fremdelis blive ved, flere af mine Rim-skrifter (om Gud sparer Livet) til Lyvset at fremføre. Des imellem, gunstige Læser vil jeg have dig et glædeligt og Lyksaligt Nyt Aar troligen forynsket, bedendis trolig for dig, og mit ringe Arbeide, at Gud vil velsigne baade Dig og Det, og Jeg forbliver Din
Ærbødigste og Velvilligste Tienere
i HErren altid
TH. KINGO.
