Thomas Kingo (1634–1703)

Kom Blide Himmel-Gud / Lad Salighed opblinke /

Lad fra din Trone-Stool De store Naader Vinke /

      Som Cherubim der paa hin anden fordum saae /

      Hvor ved din Naades Pagt skiult og beteynet laa!

Du driver Tidens Hiul og Ved din Viisdom Vender

Hver Stunds minut / og hvad der ind i Tiden render

      Af sæt forandring / og hvad Lykken legges til /

      Det ene er din Drifft og Dig tilregnes Vil!

Saa Bliid seer Solen ey af Morgenrødens øye /

I sin Safraned Rok / naar hun sig Vil ophøye

      Oppaa sit Firmament / at jo hver straale seer

      Af din almægtighed / og Ved din Naade Leer!

Hver Dag / hver Verdens/Himlens Dag |: det ruske maa og reyne :|

Har Himlen fuld af Gud / det nødes ey at teyne

      Et Menniske derpaa / og sette Jorden der /

      Hvor Gud sin Riimstok med sin Sool og Maane skiær!

Dog har Du / stoore Gud / og ladet dig behage /

At Mennisket / som har kun faa og talte Dage /

      Kand male Sig i Dyn og Udyd fort og hviid /

      Med Himlens Dom / og ey med Pavens Helgen-Kriid!

Jeg ærer og de Navn / som Tidens Almanakke

Har ført i Rullen blant Dem som dend slibrig bakke

      I Verden har betræd / og Lefnt os deris fied

      Betrykt af Dyde-tegn for hver at følge med!

Jeg som dend første Dag af Vinter-Blidemaaned /

Forgyldt af Solen og af Himlen overblaaned /

      Beteynet med et Navn / saa smukt et Jomfru-Navn /

      Brigitte / Dyders bryst og fromheds rene Stavn!

Det Navn / berømte Navn / som med ald føye reynes

Brigitte Baltzlow til og tydelig optegnes

      Til hver dend Dag hun end i Verden haver seet

      Som og exempelviis blant hendes Kiøn er skeet.

Det Navn forbinder mig / at Jeg i Tidens minde /

Skal effter gammel Skik / Dig smukke Jomfru / binde /

      Dog ey med løse baand af Verdens fantast

      Og Valke-Knuder af et kunstig hykleri.

Jeg kunde / om det galdt / Vel lade Perler træde

Omkring din haand og hals / Det Vaar en føye glæde!

      At smidde om Din Arm et Demant-baant i Guld /

      Vaar stor bekostning ey / men Vaar dog straaled muld!

Du seer til saadant ey / Gud sidder Dig i Sinde!

Til Hannem Vil Jeg Dig og ey til Verden binde!

      Bliv Bunden til Ham fast / Saa estu Bunden fri /

      Trods Nogen fanger Dig paa Guds og Dydens Sti!