En fattig Pillegriim jeg er,
Som Adams Synde-palter bær!
Fra først jeg fik min Vandre-stav,
Faa Triin kun fra min Føde-grav,
Du lille Barn, du Jesu veed
Hvor tiit min spæde Food hand gleed.
Jeg hâr udi min Ungdoms Tiid
Giort Reyse-pladsen skiøn og viid,
Og meent, at Verdens Reyse klodd
Dend hafde ingen Stød og Odd,
Jeg tænkte tiit at Hunning flød,
Hvor Veyen grønnist faldt og blød,
Da dog dend slibrig vaar og slem
I Henge-dynd at træde frem,
Dog slag jeg vel, og gik forbi
Ved Jesu Gienveys trygge Sti.
Endnu jeg vandrer daglig Dag,
Alt som det er min GUds Behag,
Og søger Lykken hvor jeg kand
At nære mig udi min Stand!
Gid jeg fra Syndens Veye maa
I JEsu Foodspoor daglig gaa,
Og fra Ulykkis Vaade-fald
Bevaris i mit loulig Kald,
O JEsu, lad din Engle-hær
Mig altid blive huld og nær,
Gid Alting vel i Haande gaar,
Indtil mit Reyse-pas jeg faar
Herfra til Himlens Hiem og Boo,
Saa hâr jeg naat min Reyse-roo!