Til Adam Oehlenschläger(Tilegnelsesdigt med min første Digtsamling).Nordens Homeros! Hvad kan jeg Dig sige,som alt ej Tusind har sagt?Du, som din Stav over Aandernes Rigehar lig en Troldmand udstrakt.Prise din Storhed? Den Vise er gammel,sjungen af Mange før mig —ak, fast jeg tror, fra jeg sad paa min Skammel,elsked som Fader jeg Dig!Saae jeg med Thor Dig til Ragnarok agevældig mod Afgrundens Orm,tyktes mig kraftig min Arm til at tageHimlen og Jorden med Storm;sang Du om Axel og Valborg, og maledrørt Du Correggio’s Død,var det, som Englenes Vinger mig svaledKindernes brændende Glød!Da Du blev født, til din Vugge nedstegeMuserne, smilende hver.Sophokles, Shakspeare og Ossian, den blege,svæved usynlig Dig nær;Malere, Spillemænd, Vismænd og Skjaldekyssed din Pande og Kind;derfor dit Prisma fik Glans af dem alle,dejligt med Syvstjernens Skin.Fulgt jeg Dig har i det Dybe, det Høje,fulgt Dig til Kamp og til Leg;dristig, som Frejer, med spejdende Øjeop paa dit Hlidskjalf jeg steg;sé, som den dejlige Gerda, da røvedMus’en mit Hjerte, min Ro;ikke jeg dvæled, før blomstrende Løvetfavned os Elskende to.Tilgiv nu, Skjald, at sig Ynglingen nærmer,ført af Begejstringens Ild.Kald ham ej Daare, og kald ham ej Sværmer!Skjænk ham kun venlig et Smil!Thi af din mægtige himmelske Luefaldt i hans Sjæl dog en Gnist;og hvis Du dybt i hans Bryst kan skue,vilde Du elske ham vist!Mejslen i Haanden man gav mig og Leret;ak, det blev dødt for min Haand!Træerne grønne og Solstraaleskjæretdrog til Naturen min Aand.Penslen da greb jeg, men kasted den atter.Nu først forstaar jeg mig selv,nu mig med svulmende Bølger omfatterSangens henrivende Elv!Tag da, Du Rige, hvad kjærligt jeg byder;tro mig, jeg véd, det er lidt!Blomsterne vilde paa Gjærdet dog frydermér end de kunstige tidt.Tag dem til Tak for din Digtersols Straaler:men for dit Hjertes især,Du, som det Høje i Sole, Violerendnu som Barnet har kjær!