„See, hvilken Blomst, hvor rank og skjøn!”
Udbrød et Barn i Glædens Tone.
„Ja,” svared Gartneren, „min Søn,
Den hedder ogsaa Keiserkrone.”
Og Gartneren med varsom Haand
Den skjønne Blomst af Stilken plukked,
For Barnets videlystne Aand
Det skjulte Bæger han oplukked.
Og see! bag hvert et prægtigt Blad
Sad gjemt en Draabe liig en Taare.
„O,” raabte Gartneren, „o lad
Dig aldrig, Barn, af Pragten daare!”
Seer Du hvad Blomsten gjemmer her:
En Taare skjult for Mængdens Blikke.
Saa Høiheds ydre Glands man seer;
Men hvad den skjuler seer man ikke.