Axel Juel (1883–1948)

Vor Længsels Land, saa ofte døbt

        i Smertens dyre Daab,

— saa dyr, at aldrig kunde dø

        i Haabløshed vort Haab —

saa brast da Sorgens Lænker

        og Haabet blev til Tro,

vi stod med Lykken i vor Haand

        og baade græd og lo.

Fra hver sin Side over Aa

        vi spejded, Du og jeg;

nu ser vi samme Morgenskær,

        nu ser vi samme Vej!

Nu skal vi sammen stride

        og det gør stærk og glad,

og før skal vore Hjerter dø

        end atter skilles ad!

Men alle de, der faldt engang

        i Heltedøden her,

dem takker nu vor Jubelsang,

        de er vort Hjerte nær,

og alle de, der segned

        i Kampe, ingen saa,

og havde det for evigt kær,

        de aldrig skulde naa.

Nu hviler de i Danmarks Jord,

        nu sover de i Fred;

det, de engang gav Livet for,

        fik vi at glædes ved,

hvad faa kun forhen drømte,

        men nu en Verden véd:

at aldrig mer skal Vold og Magt

        besejre Trofasthed.

Velkommen hjem, Du unge Slægt

        i stolte Fædres Spor,

velkommen hjem, Du dyrebare

        Del af Danmarks Jord!

Nu har vi samme Fremtid,

        Gud signe denne Dag,

da vi fik fælles Haab og Tro

        og Konge, Land og Flag!