Natlig Patrouille i Sundet
(Ved Helsingør).
(Ved Helsingør).
Det hvide Fyr,
højt under sorte Skyr —
en Lysets Aand, der faldt i blide Tanker —
Blinkfyrets Lys
i korte Flammegys
er som en Puls, der stærkt mod Uvejr banker.
Den lille Stad —
en Lygters Perlerad,
hvor sort mod sort er tegnet Øens Strande.
Bag Skyens Kant
en kølig Diamant
af Dronningsmykket over Nattens Pande —
Vor sorte Baad
er skabt til natlig Daad,
den er som Mulm, der trygt i Mulm sig dølger,
den fejer stum
sit hvide Slæb af Skum
igennem Vinterhavets dunkle Bølger.
Dog ej til Jagt
men kun aarvaagen Vagt
den spejder mod det nære og det fjerne.
Hvem stævner frem
imod vort stille Hjem —
hvem fører denne glidende Lanterne?
Tænd Projektør!
Fuld Fart! I Røgens Slør
Ildfunker danser — glødende Pailletter
i Lysets Bræm
en Skude trylles frem —
sluk af! og Mørket Aandesynet sletter.
Vi saa, hans Navn
stod ærligt paa hans Stavn,
og Flaget frejdigt bølgede foroven,
en Mand ved Rat
steg frem af Mulm og Nat,
og Skum som Svanevinger foran Boven.
Du kom med Fred —
gaa trygt til Havn og Red —
Nu glider bort i Mulmet to Lanterner,
som i en Drøm
ad en usynlig Strøm,
af Natten baarne, som to milde Stjerner.
Vi vil kun Vort,
kun vise Ufred bort,
haardt imod haardt er Livets bitre Lære;
vis mig Dit Sind,
før Du gaar hos mig ind —
her er min Haand — hvis Du er Mand af Ære.