Jeg hader den snobbede Kryben
for Stormandens hovne Person;
den viser mig Slaven i Sindet
og stempler sin Mand som Kujon.
Jeg hader den ydmyge Leflen
for Massernes skraalende Dom,
den evige Vejen og Vragen,
om andre vil synes derom.
Jeg hader den daadløse Vandren
ad Hobens fortrampede Sti;
saa hellere vade i Driven
og synke til Halsen deri.
Jeg priser hver Mand og hver Kvinde,
som øver frimodig sin Færd
og aldrig i Stormenes Susen
forglemmer sit Menneskeværd!