Ærværdige Hler med sit Følge
Opsteg fra det tangklædte Hjem;
Rul, bød han, codaniske Bølge
Rul sagte og varligen frem!
Det frydede Havgudens Øre.
Hans Yndlingers Sanger at høre;
Han kjendte den Harpe, hvis hellige Klang
Hans Kæmpers Bedrifter og Minde besang.
Han glatted’ den rynkede Pande,
Mens Knudsen om Heltene qvad;
Da svor han en Eed, den skal stande,
Den gjenlød fra Havet til Stad:
„Min Knudsen et hædrende Minde
Hos Danske og Norske skal finde,
Saalænge min Bølge fra skummende Strand
Omruller det elskede Daniens Land.“
Juliane M. Jessen.
