Ved hendes Fod jeg sad som i en Drøm,
løste og fletted Haarets gyldne Strøm,
bandt hendes Haand og suged hendes Blik,
blødt som en Blomst og sælsomt som Musik;
løste og bandt og kyssed det til Bod
ved hendes Fod.
stirrende paa mig.
om Plantens dybe Blund i Havets Strøm.
Hvad kunde skille vore Blikke ad,
mens legende ved hendes Knæ jeg sad?
Hvis ikke Døden isnede mit Blod
ved hendes Fod.