Det gyldenhvide Himmellys. De tavse, sorte Skove.
Og rundt i Havens Gange staar de stille Trær og sove.
Og Duggen daler kølig-mild og fugter Kind og Pande —
I Aften var det godt, min Sjæl, at staa mod Dødens Strande!
I Aften var det godt, min Sjæl, i Fald du kunde glide
paa blod og hastig Vingeflugt mod Lysets Hav, det hvide!
Og svinde hen i stille Lys og gylden Fred derinde,
og dø deri — befriet fra din Drøm og fra dit Minde!