Lad Humlebien malke
Campanula den blaa!
De røde Valmukalke
i Havren skal de staa.
Lad Hyld med Solen dreje
sit gryngraa Blomsterskjold,
lad hvirvle alle Veje
i Sommerblæstens Vold!
Lad Vinden vippe Byggen
og vugge Hvedens Top,
mens Rugen runder Ryggen
i kattebløde Hop!
Lad Byens friske Datter
langs alle Strandes Sten
med Terneskrig og Latter
solbrune Barm og Ben!
Og dykke ned i Altet
og stige nyfødt op
og staa paa Stranden, saltet,
med Sol i Sjæl og Krop.
Lad Sol gaa over Agre
og gulne Danmarks Rug!
Vor Sommer vil vi lagre
som Vin til Vinterbrug.
Mens I har brunet Ryggen
i Strandens hede Klit,
skreg Svalen over Byggen
utallige Kvivit.
Og Kirsebær blev sorte,
og Havrenegets Kost
fløj gennem dine Porte,
gulgulvede August!
Maskinens Knive mejer,
og høj blev Høstens Dag,
hvor Stæreflokken drejer,
som Sejl gaar over Stag.
Se, Havens modne Blommer,
de ruller om din Fod!
Din Hud udstraaler Sommer,
Sol synger i dit Blod.
Velkommen karske Kvinde
med Sommer i dit Haar!
Nu skal dit Hjærte skinne
solsødt til næste Vaar.