Paa Mosen staar et enligt Træ
og hælder mod sin Skygge,
mens Sommerrugen gaar i Dræ
langs runde Bankers Rygge.
Dag blandes blidt med Aftenlys.
Vind er hørt op at suse,
mens Mosen slaar sit Taagegys
om smaa straatækte Huse.
Langs Horizonten, bleg og klar,
staar Møllevinger stille.
Det frommeste som Jorden har,
er Lærkens Aftentrille.
En Hejre roer i Bølgeflugt
mod Solnedgangens Riger.
En krydret Krusemyntelugt
fra Grøftegræsset stiger.
Frø gurgler i sit Algebo,
hvor Kæruld ryster Fnuggen.
Drik Tanke, Renhed, Svalhed, Ro,
som Græsset drikker Duggen!