Græshoppen gned en Kvint saa fin.
Sværdliljen skjalv i Enge.
Men bag dens duftende Gardin
tør bare Bien trænge.
For den har hængt sin Baldakin
om lutter Bryllupssenge.
Komfalderi, komfaldera
for Blomster blaa og gule!
Sin Mund har Fru Titania
rakt mod et Æsels Mule.
Hvor sitrer du, Campanula,
blandt Bier og Sommerfugle!
Men efter Dagen kom en Nat
saa elskovsfuld til Mode.
Og saa tog Nattergalen fat,
mens Græsset græd og groede;
og Mons og Frøken Missekat
tog C’ets høje Node.
Komfalderi, komfaldera
for Blomster blaa og hvide!
I Græsset har Titania
slængt sig ved Æslets Side.
Dugdryppende Campanula
hvor dine Suk er blide!