Titusende Træer har jeg mødt paa min Vej —
Men fuldkommen er dog min Elskov til dig,
o, hvideste, flyv mig i Møde!
Helt er jeg omkring dig i Solskin, i Luft,
i Biernes Sang, naar de drikker din Duft
med Kærtegn usigelig søde.
Du skælvende, se! Jeg vil folde dig ud,
og Honning skal dryppe som Dugg fra din Hud!
Al Timernes Tomhed jeg dræber.
Jeg løfter dig ud over Tid, over Rum —
og mød mig saa inde i Biernes Brum
med sødmeudaandende Læber!
Alfavneren er jeg, nedsteget paa Muld,
en Evig, som møder et timeligt Kuld,
for Himmel med Jord at forene.
Helt fylder jeg dig fra din Rod til din Top,
mens Blomster i tusendvis lukker sig op
langs dine sødtsitrende Grene.
O, ingen har mødt mig med hvidere Blu!
Se, Solen staar stille et tonende Nu!
Jeg øser dig over med Naade!
Jeg skænker dig, Barn, i Besøgelsens Stund,
mens Bien befrugter din Blomst med sin Mund,
Lyksalighed over al Maade.