Nu er Sneen næsten færdig med at smelte.
I Alléen er et frygteligt Ælte.
Se, hvor Solskinnet leger mellem Stammerne
og paa Barnevognskalescherne og Ammerne!
Aa, det krildrer mig, det kysser mig i Nakken!
Og det brænder paa min Ryg igennem Frakken.
Saa! Der tabte jeg min ene Galosche!
Unge Damer! Haha! I aaben Drosche —
Der er to, som er i Forværk og Muffer.
Men den yngste er i let Jaket med Puffer.
Se, hun rejser sig i Kaadhed fra sit Sæde
og lér — af lutter Ungdomsmod og Glæde.
Prosit Turen! Du bliver nok forkølet.
Fire Drenge spiller Klink midt i Sølet.
Klare Smaabække risler ned ad Lindene.
Der er Grøde i Luften og i Sindene.
Dette Solskinsvejr i Marts er bare Flitter,
let Forgyldning; men det pynter og det smitter.
Sindet vugger sig i Solskinsmelodier —
Sommerklæder, Sommerglæder — Drømmerier!
Ak, saa drømmer jeg, om Rejser til Sommer —
og om klingende Guld i mine Lommer.
Og om Fester i det Fri — å la Gøthe,
med Grevinder og Fyrstinder, lutter fødte.
Aa, jeg smiler og jeg knejser — som en Kejser.
Lægger Planer om Udenlandsrejser — —
bort fra de Sorger, som trykker mig,
bort fra den Borger, som rykker mig.
Drømmerier! Drømmerier! Men jeg iler
som en tyveaarig Ungersvend og smiler.
Det er Dagen for mit første Stævnemøde — —
Og der kommer hun, min elskede, min søde.
Og jeg kysser hendes søde, unge Kinder — —
Ja, saadan drømmer jeg, mens Foraarssolen skinner.
Men med Solen, ak, gaar ogsaa hele Glansen
af min Ungdom og min Rigdom bag af Dansen.