Kys mig paa Øjnene, Sol!
Skønt de fortjener det ej.
Under de lukkede Laag
baner sig Taarerne Vej.
Milde, medlidende Kys
strejfer mig kærlig og blidt — —
Tak, at du kysser mig, Sol,
skønt jeg har syndet saa tit!
Kys mig paa Øjnene, Sol!
En Gang de straalende saa
ind i min elskedes Blik,
da var de klare og blaa — —
Kunde jeg, kysset af dig,
aabne mit Øje en Dag
uden at finde deri
Mærker af Sorg og af Nag!
Kys mig paa Øjnene, Sol!
Skønt de fortjener det lidt.
Ak, under kærlige Kys
fyldes vort Øje saa tit!
Milde, medlidende Sol,
tak, at du glemmer mig ej!
Selv i den mørkeste Vraa
finder din Kærlighed mig.