Du er rig, du er herlig, o Høedt!
Du har pyramidalske Ideer,
Ingen Anden gjør slige Dineer —
I en lykkelig Stund blev du født.
Du har Alt, hvad der fængsle os skal:
Her er Rhinskviin og Eremitage,
Her er ingen Beregning af Gage,
O, men Østers i Tusindetal!
Ikke nok, at paa Scenen som Vært
Du det Fineste for os serverer —
Ogsaa materielt du tracterer,
Ogsaa her er du flink og alert!
Og din Smag, — det er sagt uden Pral —
Der er ellers saa udsøgt og classisk,
Er idag endog meer end parnassisk:
Den er christelig og ideal!
Du er heldig som Faa, det er vist!
Selv naar Fanden engang farer i dig,
Veed du altid, hvordan du skal frie dig —
Godt du slipper derfra dog tilsidst.
Under Jubel og Haandklap og Latter,
Og det Bifald, som høiest du skatter,
Der veltalende taust dig har priist.
Ja, dit Held er urimelig stort;
Derfor husk (at ei Himlen skal vredes,
At ei selv ved dit Held du skal kjedes),
Hvad Polykrates fordum har gjort:
Tag din Ring af din Finger, o Høedt!
Du skal ikke den kaste i Vandet —
Du kan ogsaa den bruge til Andet,
Men opsæt det blot ikke, o Høedt!