Din Søster kan jeg spise af
Med Vers: hun er forpligtet
At synes om hvad Løst og Fast
Til hende jeg har digtet.
Med Dig er det en anden Sag,
Min smukke Svigerinde!
Din Gunst jeg tør ad denne Vei
Ei tænke paa at vinde;
Thi bringer jeg Dig venligst her
(Og haaber Dig at tækkes)
En ringe Gave, men hvori
Betydning dog kan lægges.
Du seer, det er et simpelt Slør,
Lidt broget og broderet,
Med Blomster trindt i Bunden strøet
Og Kanten figureret.
Husk, Skjønhed er en farlig Ting,
Hvormed maa omgaaes varligt!
Thi skjule Du med Sløret hvad
For Manges Ro er farligt.
Jeg taler ikke her om mig,
Nei, jeg er godt garderet;
Men tænk blot paa, Hvormeget har
Ei Skjønhed grumt spoleret.
Mon Troja efter ti Aars Kamp
I Flammer var opluet.
Hvis Paris havde første Gang
Med Slør Helene skuet?
Betænk vort gode Kjøbenhavn,
Om Sligt det skulde hænde!
Jeg veed, Du er et fromt Gemyt:
Det kunde Du ei nænne.