Til Kampen nu med mandigt Mod!
Til Kamp for vore skjønne Sletter,
Hvor Frihedstræet dybt slaaer Rod
Og Krands for Borgertroskab fletter.
See, trindt om Land i Træets Ly
Sig skjønne Kræfter mægtigt røre
Og hævde Danmarks Roes paany —
Danmark! til Hæder de Dig føre!
Skal Tydsken drive frækt sit Spil
Paa Tomterne af Thyras Volde?
Op, danske Mænd! vi bygge vil
Et Dannevirke, der kan holde!
Med Sværdet reist, med Blodet døbt
Det skal vort Land, vort Sprog betrygge,
Og bliver end det dyrekjøbt —
Danmark! det værner om din Lykke!
For længe alt var Mildhed Tolk!
Det er paa Tide, vi dem lære,
Om Dansken er et søvnigt Folk,
Naar han skal kæmpe for sin Ære!
Nei, haanes skal vor Moder ei!
For hende vil vi slaae og falde,
Og segne vi paa Ærens Vei —
Danmark! Du Plads har for os Alle!