Med en Lampe
Brudegave til en Ven
Brudegave til en Ven
Det er ei blot hiin Lampe, Ven!
Som fra det østerlandske Digt vi kjende,
Hvori en mægtig Aand har fæstet Bo —
Den samme Trolddom hviler over denne.
Du selv vil spore ham, den Fredens Aand,
Hvergang sin milde Lysning Lampen spreder;
Naar det er mørkt og koldt derudenfor
Han i sin milde Glands besøger Eder.
Og bringer han Dig ei, som Aanden hist
I Eventyret, Guld og Diamanter,
Og lægger han ei Skatte for din Fod
Og Perler, hented’ fra Alverdens Kanter:
Saa viser han Dig dog ved Lampens Skjær
En Skat, som alt det Glimmertant opveier,
En Rigdom, som af Himlens Haand Du fik,
En Ædelsteen, som Du alene eier.
Og bygger han Dig ei, som hiin, et Slot
Med Marmorbuer og med gyldne Haller,
Hvor Øret blændes af den rige Skat,
Af Guldets Glands og funklende Chrystaller:
Saa freder han dog kjærligt om dit Hjem
Og skaber der en Verden i det Mindre,
Hvis Held beroer ei paa den ydre Glands,
Men har sit Udspring af Jert eget Indre. —
Held og Lyksalighed om Eders Hjem!
Guds Kjærlighed og Fred, hvorhen i stedes;
Velsignelsen er lyst for Eders Fod —
Ved hvert et Fjed vil Eders Venner glædes!