Vi seilede ned ad Rhinen,
Der rolig og speilblank laa;
Mit Hjerte bankede heftigt,
Som dengang jeg først Dig saae.
Foroven hvælvede Himlen
Sig gjennemsigtigt og lyst, —
Saa lyst som den Foraarshimmel,
Hvormed Du fyldte mit Bryst.
Og dristigt til begge Sider
Taarned sig Bjerg paa Bjerg —
Mod disse stærke Giganter
Er Tiden en kraftløs Dverg;
Dog over de truende Miner
Og over det mørke Bryst
Et Slør havde Sommeren kastet
Af Ranker til Jordens Lyst.
Hvor vifted det let for Vinden
Trods Druens vægtige Last
Hvor flagred det frit fra Skuldren
Med prægtige Foldekast!
Ved Foden en Landsby hvilte
I Ly under Bjergets Hang, —
Høitideligt hen over Floden
Lød Klokkernes dybe Klang.
Et Dampskib forbi os suste
Med lystige Folk ombord:
De hilste med muntert Hurra,
Vi svarte med kraftigt Chor;
Og oppe fra Fjeldets Spidse
En gammel Ruin saae ned, —
Den saa paa den Damp og den Færsel
Og blev ret alvorlig derved.
Men fremad det gik paa Rhinen,
Den rolig og speilblank laae —
Mit Hjerte bankede heftigt,
Som dengang jeg først Dig saae;
Og over os hvælvede Himlen
Sig gjennemsigtigt og lyst,
Saa lyst som en Foraarshimmel,
Hvormed Du fyldte mit Bryst!
— Dernede i Dampskibscahytten,
Der driver John Bull sit Spil:
Mylady læser om Rhinen,
De Andre lytte dertil.
Mylady seer gjennem Lorgnetten
En By med to gamle Spiir;
Hun vender sig om til Gemalen:
„O look, that is Bingen, my dear!”
Men Mylord hører det ikke,
En Flaske forsegler han tæt;
I Flasken er Vand fra Rhinen:
Mylord har et Vandcabinet.
Fra Indus til Burremputer
Og fra Benares til Nil,
Fra Seine til Guadalquivir
Han drog med urolig Iil;
Og hvorhen han kom, en Flaske
Med Vand han fik i sit Skriin:
Nu har han forøget sin Samling
Med Vand fra Neckar og Rhin!
Men fremad det gik paa Rhinen,
Der rolig og speilblank laa —
Mit Bjerte bankede heftigt,
Som dengang jeg først Dig saae;
Og over os hvælvede Himlen
Sig gjennemsigtigt og lyst, —
Saa lyst som den Foraarshimmel,
Hvormed Du fyldte mit Brygt!