Til Fru Blicher-Hansen
Af Vældegaard
Af Vældegaard
Et Tog af Somre — én for én —
er draget bort.
De hilste stort med Bøgegren,
hver rakte Dig en Ædelsten:
»Som Souvenir og Pant fra En,
der drager bort!«
Hvor langt et Tog, med Klang af Horn!
Og dog — i Glans af Hav og Korn —
hvor kort!
Tegn Livet op, med mørkt og lyst,
med ondt og godt.
Vi har at kæmpe mangen Dyst —
men i Dit Hjerte lo det tyst;
thi dèr var uformørket lyst
i ondt og godt.
Hvor rankt Dit Sind, hvor frodig-skønt
en Blomst i Væld af gyldent Grønt
og Blaat!
Der glimrer sødt paa Rosengren
i Høstens Stund
en Draabe Dug, en klar og ren,
der glimrer som de Vises Sten —
nu strækkes mod Dig Somrens Gren
i Høstens Stund!
Lad Blomsterblades sagte Drys
da kysse nu med Livets Kys
Din Mund!