I gammel Tid bar Skjaldene, bar Skjaldene i Nord,
ved deres Høvdings Side, Sværd og Bue —
og det er stadig Livets Bud til os, hvis Liv er Ord,
at vi skal kæmpe, ville, lide, lue!
At vi skal elske Handling højt og midt i Døgnets Strøm
fra Sjælens spændte Bue udskyde Pilen Drøm —
den, som naar længst og baner Vej for Sejren.
I Herrer udi Drømmeland, I Digtere af Nord —
tre gamle Rigers Sjæl er jeres Strenge.
I er i Nordens svale Skov dens Nattergalekor —
I er det sortblaa Hav og Fjeld og Enge.
En Førers Ansvar, Tvivl og Tro, en Skabers Slid og Sved —
det er en Digters Vilkaar i Tid og Evighed,
det er at være Sanger nu i Norden.
O, kend den Tid, som lever nu! Kend i jer Nordens Aand!
Da skiller ikke mer de kolde Strømme.
Fem skønne Rigers dyre Liv er lagt i jeres Haand.
Sol, Maane, Stjerner er i jeres Drømme!
En Verden kalder vild og stum paa os, hvis Rus er Ord —
en Verden skal vi skabe, o Digtere i Nord,
mens Træet blomstrer hvidt og Sneen fyger!